En oplevelse, der ikke altid er, som man tror
Mange spørger, om det gør ondt at få en tatovering.
Det korte svar er:
ja, det kan det.
Men det er sjældent det, der er mest interessant.
For det, man forestiller sig som smerte,
er ofte noget andet, når man står i det.
Kroppen i rummet
Smerte er ikke kun noget, der sker i huden.
Den opstår også i situationen.
Tempoet.
Lydene.
Nervøsiteten.
Følelsen af kontrol, eller mangel på den.
Alt det påvirker, hvordan kroppen reagerer.
Vi oplever ofte,
at den samme tatovering kan føles forskelligt,
alt efter hvordan man er i rummet.
Når kroppen er anspændt,
kan selv små påvirkninger føles intense.
Når den falder til ro,
ændrer oplevelsen sig.
Det, man forventede som smerte,
bliver ofte en mere neutral fornemmelse,
noget, der er der,
men som ikke nødvendigvis skal modstås.
Det første møde med nålen
Når tatoveringen begynder,
er det sjældent smerten, der fylder mest.
Det er det ukendte.
Lyden.
Fornemmelsen.
Det, at noget sker, man ikke kender endnu.
Det er ofte her, kroppen reagerer stærkest.
Derefter falder den til.
Ikke fordi det forsvinder,
men fordi det bliver genkendeligt.
Det er her oplevelsen skifter.
Fra noget, man skal igennem,
til noget, man er i.
Forskellige steder, forskellige oplevelser
Nogle områder på kroppen er mere følsomme end andre.
Ribben, fødder og maven
opleves ofte som mere intense.
Arme og ben
som mere rolige.
Men det er ikke kun placeringen, der afgør det.
Det er helheden.
Teknik og udtryk
Hvordan en tatovering laves,
har også betydning.
Lette, fine linjer kan føles anderledes
end mere mættede områder.
Ikke nødvendigvis mindre eller mere smertefulde —
men forskellige.
En tatovering er ikke én følelse.
Den bevæger sig.
Ændrer karakter.
Følger det, der sker i huden.
Når kroppen arbejder med
Undervejs sker der noget,
som mange ikke forventer.
Kroppen begynder at arbejde med oplevelsen.
Åndedrættet falder til ro.
Fokus ændrer sig.
Det, der føltes fremmed,
bliver en del af situationen.
Det er ofte her,
oplevelsen bliver mere rolig.
Efter tatoveringen
Når tatoveringen er færdig,
er det ikke smerte, man mærker.
Det er noget andet.
En varme i huden.
En følsomhed.
Noget, der skal falde til ro.
Helingen er en del af oplevelsen,
og en del af det færdige udtryk.
Kroppen arbejder videre.
Og tatoveringen bliver gradvist en del af den.
En anden måde at forstå smerte på
For mange ændrer forståelsen af smerte sig,
efter den første tatovering.
Ikke fordi det ikke gjorde ondt.
Men fordi det ikke var,
som man havde forestillet sig.
Det er mere nuanceret.
Mere afhængigt af situationen.
Og i høj grad forbundet med,
hvordan man bliver mødt i processen.
Mellem forventning og oplevelse
Mange opdager efter deres første tatovering,
at det ikke var smerten, de var nervøse for.
Det var forventningen om den.
Forestillingen om noget ukendt.
Kroppen reagerer ofte på det,
den ikke kender endnu.
Men når oplevelsen får form,
ændrer relationen til den sig.
Ikke fordi fornemmelsen forsvinder.
Men fordi den bliver forståelig.
En retning
Smerte er en del af tatovering.
Men det er ikke det, der definerer oplevelsen.
Det er rummet.
Tiden.
Og den måde, man får lov at være i det på.
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan det føles at få en tatovering første gang,
og hvad der sker i processen,
kan du læse videre her: